OM OS
Vi er en københavnsk virksomhed, grundlagt af Henriette og Cathrine, drevet af omsorg for miljøet og troen på, at selv små ændringer i hverdagen kan gøre en stor forskel for planeten. Vores mission er at få personlig pleje og omsorg for naturen til at gå hånd i hånd.
De færreste ved, at plejeprodukter indeholder op til 90 % vand. Det giver mere vægt, mere volumen og dermed mere CO₂ på transporten. Som to familier på fem ved vi også, hvor hurtigt plastemballagen hober sig op. Selv med de bedste intentioner er det nemt at bidrage til problemet, når de fleste produkter kommer i engangsplast.
Vores mål er at gøre det nemt for dig at vælge bæredygtige hverdagsprodukter uden at gå på kompromis med kvalitet eller bekvemmelighed.
Vores navn [RE·ESSENCE]® afspejler vores værdier: RE·think, RE·spect, RE·duce.
Det er ikke bare et fikst navn, det er vores ledetråd og langsigtede mål. Vi tror på, at vejen frem er at gentænke vores vaner, respektere krop og natur og reducere vores aftryk.
Det er her ESSENCE kommer ind: vi giver dig kun det nødvendige. Med vores pulver-refill og dit eget vand derhjemme laver du 340 ml håndsæbe uden unødvendig engangsplast og med 92 % mindre CO₂ på transporten. Enkelt, bæredygtigt og effektivt.
Fordi vi tilbyder en enkel og bæredygtig 1:1-erstatning for din milde, plejende håndsæbe til hverdagen, sammen med en smuk genanvendelig glasflaske i tidløst design.
Håndsæbe består typisk af 90 % vand. Derfor giver det mening at tilsætte vandet derhjemme i stedet for at køre det rundt. Det sparer op til 92 % CO₂ på transporten, giver plads på hylden og skærer ned på engangsplast. Du får et bevidst valg for miljøet og en flot flaske, du kan bruge igen og igen.
Vi holder transportvejene så korte som muligt og støtter lokale producenter. Derfor bliver vores pulver-refills, lotion og emballage udelukkende produceret i Danmark.
Flaskerne produceres i Italien med fokus på håndværk og moderne design, så vi får glas i højeste kvalitet.
Neglebørsterne i olieret eg med vildsvinehår produceres i Tyskland.
PRODUKTET
- VAND: Fyld glasflasken med 310 ml lunkent vand fra hanen (op til stregen på bagsiden af flasken).
- PULVER: Hæld pulveret i. Brug hele refillen (27 g). Det giver 340 ml håndsæbe, en fuld flaske.
- VEND: Vend forsigtigt flasken op og ned i 30 sekunder.
- KLAR: Klar til brug efter 30 minutter, færdigudviklet efter ca. 24 timer og et par vendinger mere.
Tip: Naturlig sæbe fortjener lidt ekstra omsorg. Stopper pumpen en sjælden gang til, så rens den med en tandstik eller en negl, så flyder sæben igen.
Når du vender flasken roligt op og ned, blander pulveret sig med vandet uden at skumme for meget.
Det kan tage op til 24 timer, før alle ingredienser er helt opløst (du kan se små klumper undervejs). Det er helt normalt. Vend flasken en ekstra gang, hvis der er brug for det.
Kommer du til at ryste flasken, så der dannes skum, kan du enten lade den stå lidt, til skummet lægger sig, eller dreje pumpen til "åben" og pumpe et par gange for at lukke lidt skum ud.
Brug lunkent vand fra hanen. Så blander pulver og vand sig bedst.
Vores håndsæbe er lavet af 98 % naturlige ingredienser, udvalgt for deres rensende og plejende egenskaber. Rensemidlet er Sodium Coco Sulfate (SCS), som udvindes af kokosolie. Det fjerner effektivt fedt og snavs og bevarer hudens naturlige balance, i modsætning til det mere udbredte Sodium Lauryl Sulfate (SLS), som kan fjerne hudens beskyttende olier.
- Sodium Coco-Sulfate: renser og skummer
- Xanthan Gum: naturligt fortykningsmiddel
- Citric Acid: justerer pH
- Potassium Sorbate: naturligt konserveringsmiddel
- Sodium Benzoate: naturligt konserveringsmiddel
- Hydrated Silica: forhindrer klumper
- Glycerin: fugter
Vi bruger en meget lille mængde naturlige æteriske olier i vores duftprodukter.
Æteriske olier er naturlige, men kan alligevel irritere huden hos nogle.
Derfor har vi også en parfumefri/sensitiv variant til dig med allergi eller sensitiv hud. Den bærer AllergyCertified-mærket og er vurderet fri for allergifremkaldende stoffer.
Ja, alle sammen.
Når flasken er tom, fylder du den bare op igen.
Skyl flasken, før du fylder den op. Skyl i hånden, ikke i opvaskemaskinen, så holder farven.
Fyld flasken med lunkent vand og tøm den. Gentag om nødvendigt. Skyl pumpen under hanen og pump 3-4 gange i lunkent vand, til alle rester er væk.
Med den rette pleje holder flaske og pumpe i mange år.
Ja, men vores sikkerheds- og kvalitetstest er lavet i [RE·ESSENCE]® flasken, så vi kan ikke garantere samme kvalitet og effekt i andre beholdere.
Bruger du en anden flaske, så sørg for, at den er grundigt rengjort.
Vi bruger Transofoil® 12/12/6,35/15/40 højbarrierelaminat, valgt for sin beskyttelse mod ilt, lys og fugt. Det giver vores pulver-refills en holdbarhed på 3 år fra produktionsdatoen.
Opbevar refills tørt og køligt.
Uåbnede refills holder i 3 år takket være højbarrierelaminatet.
Når refillen er åbnet, skal pulveret opløses med det samme.
Færdigblandet håndsæbe holder i 12 måneder.
LEVERING, RETUR OG ABONNEMENT
GLS Pakkeshop: 39 kr, fri fragt ved køb over 299 kr. DAO Hjemmelevering: 59 kr (20 kr ved køb over 299 kr). Du vælger pakkeshop i kassen. Levering 1-3 hverdage.
Ja, 14 dages gratis retur i Danmark. Skriv til car@reessencecare.com med dit ordrenummer, så sender vi en returlabel. Varen skal være ubrugt og i original emballage.
Du får refills leveret automatisk med 10 % rabat, fx 3 refills hver 2. måned. Du kan springe en levering over, ændre interval eller opsige når som helst via linket i din e-mail. Ingen binding.
